Debatle er et talentforløb, som gymnasierne i Ringkøbing, Lemvig og Tarm er sammen om at tilbyde. Der er plads til syv elever fra hvert gymnasium.

Deltagerne lærer at spidse sine argumenter og vinde kampen på ord. Debatle er talentforløbet for elever, der er vild med at finde argumenterne, der slår hovedet på sømmet og overbeviser andre om sin sag - og måske drømmer om også at blive politiker.

I forløbet Debatle henter vi erfarne politikere og journalister ind til at lære centrale argumentationskneb fra sig. De får med deres hjælp et godt indblik i opbygningen af en god og intens ordveksling, og i hvordan man med god forberedelse kan sætte dagsordenen for, hvor debatten skal bevæge sig hen. Forløbet byder på masser af praktiske øvelser og coaching fra eksperter på området.

FacebookTwitterInstagramYoutube