Studietur

Endelig lykkedes det at komme ud i verden igen!

Efter nedlukning og begrænsninger har vi nu haft vores elever på studierejse igen. Datoen måtte flyttes af flere omgange og planlægningen var lang og svær, men det var kampen værd. Alle elever en nu hjemme efter to gode studierejser.

3.a og 3.d var i Stokholm. Der var selvfølgelig de klassiske museumsbesøg og byvandringer, men også en hel del musikalsk dannelse, lige fra Abbamuseeum og karaokebar til klassisk koncert. De havde også idræt på Stockholms Olympiske Stadion - og så mødte de Greta Thunberg! 

For 3.b og 3.c gik turen til Bruxelles. Her er det oplagt at tale om historie og politik, så de besøgte bl.a. middelalderborgen Gravensteen og mødte parlamentariker Pernille Weiss. Der blev dog også tid til chokolade- og ølsmagning – heldigvis suppleret med meget lange gåture alle dage.

Studierejserne er et vigtigt element i gymnasietiden, så det er skønt at kunne rejse ud med eleverne igen.

FacebookTwitterInstagramYoutube