Det forventer vi af dig
Det forventer vi af dig.
At du er motiveret for at lære
At du indretter din fritid, så du kan passe din uddannelse
At du forbereder dig til timerne
At du deltager aktivt i undervisningen
At du især gør en indsats der, hvor det er svært.
At lære at lære.
Når du starter på gymnasiet, kan man på mange måder sige, at du ændrer rolle fra at være elev til at blive studerende. Med det mener vi, at undervisningen på gymnasiet i højere grad end tidligere tilrettelægges sådan, at den er en hjælp til dig i din egen læreproces.
Det at lære noget - læring - er nemlig en proces, der foregår hos dig.
Når du skal lære noget nyt, er det man lærer, ikke kun bestemt af, hvad man ved i forvejen, men også af ens tilgang til det nye. At lære vil altså sige, at man bygger videre på det, man ved i forvejen. En forudsætning for at lære noget nyt er, at man oplever noget nyt eller udfører nye handlinger. Det sker f.eks., når læreren gennemgår eller eleverne arbejder med et nyt stof. Men læringen fuldendes først, når eleven arbejder i dybden med stoffet og sætter den ny viden i forbindelse med, hvad han/hun allerede ved om emnet.
Læring forudsætter altså:
At man arbejder med stoffet
At man tænker over det (reflekterer)
At man indarbejder det i ens oprindelige viden
At man skelner mellem væsentligt og uvæsentligt
Læring er altså ikke noget læreren kan gøre for dig - du skal selv arbejde. En lærer kan hjælpe elever til at opdage noget nyt i et stof og vejlede under arbejdet med stoffet - men læringen foregår hos eleven og er i høj grad elevens ansvar.
Dine nye lærere.
Også lærernes rolle er forskellig fra den, du kender fra folkeskolen eller efterskolen. Vi er først og fremmest faglærere og underviser typisk i to fag, hvor vi er specialister. Det betyder, at vi underviser mange klasser, og at du får mange forskellige lærere. Hvis du kommer fra en efterskole, er du måske vant til at have lærere omkring dig hele døgnet. Det er ikke muligt i gymnasiet. Vores rolle er især at tilrettelægge og gennemføre den faglige undervisning og at sikre, at de faglige krav overholdes.
En af dine faglærere er klasselærer for din klasse. Men klasselærerens rolle er anderledes, end du er vant til. Klasselæreren i gymnasiet skal bl.a. koordinere samarbejdet mellem de enkelte faglærere og er skolens bindeled mellem administrationen og den enkelte klasse. Til hver klasse er der desuden knyttet en studievejleder. Dennes opgave er især at rådgive om studieteknik, valgfag og fremtidige uddannelsesmuligheder. Hvis du har personlige forhold, du gerne vil drøfte, foregår det normalt også hos studievejlederen.
Lærerens opgave er at undervise, herunder:
At inddrage eleverne aktivt i planlægningen af undervisningen
At gøre kravene i fagene tydelige for eleverne
At gøre rede for fagets metoder
At variere undervisningen og præsentere eleverne for forskellige arbejds-metoder
At tilrettelægge undervisningen i den enkelte time
At hjælpe og vejlede eleverne i deres arbejde
At evaluere undervisningen
At vurdere elevernes indsats og udbytte
Fagene
Når du får dit første skema, vil du se et par nye fag samt mange gengangere fra folkeskolen. Men selv om mange af fagene er de samme, vil du opleve, at vi arbejder noget anderledes, end du er vant til. Du vil møde nye krav, også i de fag, du troede du kendte. F. eks. vil du komme til at lære de forskellige fags specielle sprog og metoder, så du kan udtrykke dig mere præcist og nuanceret - både i det skriftlige og mundtlige arbejde. Du skal også lære at begrunde det du siger. Det betyder, at du skal finde argumenter for et synspunkt, inden du giver udtryk for det. Du vil nok opleve at tempoet er højere, og at der ikke er så mange gentagelser, som du er vant til. Det er derfor vigtigt at være opmærksom og koncentreret i timerne.
Undervisningsformer
Du vil møde alle de undervisningsformer, som du kender i forvejen, men da kravene på gymnasiet er anderledes, vil kravene til din indsats også være anderledes. Der vil være en del forskel fra fag til fag og fra lærer til lærer mht. fordelingen af undervisningsformerne.
I klasseundervisningen er det vigtigt at holde sig til emnet, og gøre en tankegang eller en argumentation færdig. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på, hvad kammeraterne og læreren siger, så man ikke spørger om noget, der er svaret på, eller begynder at snakke om noget helt andet.
Gruppearbejdet stiller store krav til at kunne arbejde selvstændigt og at kunne samarbejde. Det selvstændige består i, at du på baggrund af din forberedelse har noget at bidrage med. Meningen med samarbejdet er, at du prøver din egen viden af, at du lytter til de andre og derved får ny viden om emnet. I vil på den måde kunne berige hinanden og sammen skabe et fælles produkt, som er bedre end det, I ville kunne nå alene.
I nogle fag vil du komme til at arbejde med projekter. Det betyder, at klassen eller dele af klassen enes om et bestemt emne, og så skal du selv finde materiale, eller selv gennemføre forsøg eller undersøgelser. I projektarbejdet kommer du til at lære at planlægge en længerevarende arbejdsproces - enten individuelt eller i grupper. I de fleste tilfælde afsluttes arbejdet med en præsentation for resten af klassen og en skriftlig rapport. I projektarbejde vil du desuden lære at arbejde mere selvstændigt og vurdere, om et materiale er godt eller skidt.
Pararbejde bliver ofte brugt til korte opklarende emner, eller til at arbejde med noget nyt, der er dukket op i løbet af timen. Her skal du lære at færdiggøre en mindre opgave på forholdsvis kort tid, så det er nødvendigt at holde sig til emnet.
Individuelt arbejde bliver brugt på flere forskellige måder. I de naturvidenskabelige fag vil du ofte komme til at regne opgaver på klassen, mens de humanistiske fag undertiden bruger individuelt arbejde til at opsummere, hvad I har diskuteret i klassen.
Forberedelsen
For at lære mest muligt, bliver du nødt til at forberede dig et par timer dagligt. Det er forskelligt fra person til person og kan variere, men i gennemsnit kan du regne med, at det tager et par timer at forberede sig ordentligt. I perioder kan det også blive nødvendigt at tage noget af weekenden til hjælp.
Som regel er det ikke nok bare at læse lektien igennem. Til de fleste fag er det nødvendigt at læse med blyant i hånden. Dvs., at du skal tage noter - markere punkter du er i tvivl om, formulere stikord, hovedpunkter, kort referat, tema eller lignende - for at få noget ud af det du læser. Når du har forberedt dig på den måde bliver timerne spændende, fordi du er klar til at deltage i diskussionerne både i klassearbejdet og i gruppearbejdet.
Samarbejde i klassen.
Nogle klasser fungerer bedre end andre. Sådan er det også på Ringkøbing Gymnasium, hvor du skal være med til at forme en helt ny klasse. Du kan selv være med til at skabe en åben, tryg stemning i klassen. Dette er vigtigt af hensyn til kammeratskabet, men også for, at du kan få gode arbejdsbetingelser og lære mest muligt.
Du skal derfor være indstillet på at arbejde meget sammen med andre. Alle har ansvar for fællesskabet i klassen, og du skal bidrage ved:
At acceptere at I er forskellige, både fagligt og personligt
At tænke over, om nogen føler sig udenfor
At du lærer at tage ordet og komme frem med dine synspunkter og spørgsmål
At du er i stand til at lytte og er lydhør over for lærerens og andre elevers argumenter
At alle indgår positivt i både klasse-, gruppe- og pararbejde
Evaluering af dig og undervisningen.
Du kender karaktergivning og ved, at gymnasiet er en eksamensskole. Derfor ved du også, at du løbende bliver vurderet - blidt i starten, mere håndfast efterhånden. Brug karaktergivningen som en målestok for, hvor godt du lever op til de krav, der stilles. Men brug også karaktergivningen som en chance til at få en snak med lærerne om, hvad der kan gøres bedre. Ved juletid bliver du indbudt - sammen med dine forældre - til at komme på skolen og få en samtale med netop de lærere, som I udvælger.
Undervisningen tages med mellemrum op til drøftelse for at præcisere, hvad der er dit ansvar, og hvad der er lærerens ansvar i undervisningssituationen. Din klasse og den enkelte faglærer giver hinanden feedback og, med jævne mellemrum bliver undervisningen i de enkelte fag også evalueret. Lærerne har forslag til, hvordan det kan gøres, men som klasse er I også med til at bestemme evalueringsformen.
Hvordan bliver jeg dygtigere?
Du har sikkert selv nogle ideer om, hvad der skal til, for at du lærer mest muligt. Vores erfaring er, at der er to steder, du kan sætte ind: hjemmeforberedelsen og i timerne. Det du kan gøre, når du forbereder dig er: Væn dig til at ”læse med blyanten”, dvs. sæt streger under det væsentlige, skriv til i marginen, når det er en kopi, eller noter på et stykke papir, hvis det er en bog, du arbejder med. Skriv ned, hvad du har forstået, og ikke mindst prøv at formulere spørgsmål til det, du har svært ved at forstå. Måske er det nødvendigt at gå tilbage og repetere tidligere læst stof. Du kan muligvis også hente hjælp i opslagsværker, hos kammerater eller i din familie.
Timerne er en udveksling af erfaring og viden både mellem lærer og elever og eleverne indbyrdes. Jeres aktive deltagelse i klassen er med til at skabe den bedste undervisning. Derfor er det vigtigt, at du kan bruge lærerens vejledning til at løse de problemer, der er opstået ved forberedelsen, og det kræver, at du stiller spørgsmål. Det er ikke nogen god ide bare at sige: det forstår jeg ikke. Du skal hjemmefra have udpeget netop det eller de steder, hvor du føler dig usikker på sammenhængen.
