Rusmiddelpolitik for Ringkøbing Gymnasium
- Ulovlige stoffer tolereres ikke på skolens område
I tilfælde af mistanke om misbrug af ulovlige stoffer rettes henvendelse til studievejlederen (elever) eller rektor (ansatte), som indkalder til en samtale. I tilfælde af brud på reglerne gribes der ind afhængigt af omstændighederne: advarsel (mundtlig eller skriftlig), bortvisning (midlertidig eller varig). Sagen meldes til Politiet.
- Skolen har en alkoholpolitik
Formålet med skolens alkoholpolitik er:
at bidrage til gode alkoholvaner for skolens elever
at beskytte de unge mod uheldig omgang med alkohol
at medvirke til at løse konkrete problemer som følge af uhensigtsmæssigt alkoholforbrug
Skolens holdning:
Uhensigtsmæssig alkoholindtagelse fører ofte til negative adfærds-former og der kan være risiko for opbygning af en misbrugs-afhængighed. Gymnasiet må, som ungdomsuddannelses-institution, deltage i normpåvirkningen af de unge, når det gælder alkoholvaner. Viden om og holdninger til gode alkoholvaner betragtes som en kompetence, som eleverne skal tilegne sig på linie med andre almene kompetencer fra starten af uddannelsesforløbet på skolen. Skolens alkoholpolitik vil derfor være en integreret del af skolens introforløb.
Til støtte for udviklingen af denne alkoholkompetence har skolen et regelsæt for brug af alkohol på skolen:
Skolens regler om elever og alkohol:
- Det er ikke tilladt at indtage alkohol af nogen form på skolen i skoletiden
- Det er ikke tilladt at møde til undervisning eller andre aktiviteter på skolen i alkoholpåvirket tilstand. Dette gælder også programsatte aktiviteter på skolens ekskursioner, studierejser, m.v.
- Ved særlige lejligheder på skolen kan der gives tilladelse til, at der i begrænset omfang kan indtages alkohol. Tilladelse gives af skolens ledelse. Af særlige lejligheder kan nævnes: Lanciers-festen, elevfester, caféer i forbindelse med musical og forårskoncert
- Hvis elever eller gæster til en elev har en tydeligt alkoholpåvirket og beruset adfærd ved skolens arrangementer nævnt under punkt 3, vil det blive påtalt af det vagthavende personale og meddelt skolens ledelse. En sådan adfærd kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra arrangementet. Personalet har dog pligt til at hjælpe med at sørge for, at den unge bliver bragt hjem (d.v.s. enten hentet af forældre eller sendt med en taxi hjem)
- Skolens personale har pligt til at gribe aktivt ind over for elever, der er i konflikt med eller på vej til at komme i konflikt med skolens alkoholpolitik.
- I tilfælde af brud på reglerne gribes der ind afhængigt af omstændighederne: samtale med rektor, advarsel (mundtlig eller skriftlig), (midlertidig) bortvisning.
- I tilfælde af mistanke om misbrug af alkohol rettes henvendelse til studievejlederen, som indkalder eleven til en samtale.
Skolens alkoholpolitik for de ansatte:
- Det er ikke tilladt at indtage alkohol på skolen i undervisningstiden
- Skolens ledelse kan dispensere fra regel 1
- Det er ikke tilladt at møde til undervisning i alkoholpåvirket tilstand
- Skolens ledelse har pligt til at gribe aktivt ind over for en ansat som er i konflikt med eller på vej til at komme i konflikt med skolens alkoholpolitik
- I tilfælde af mistanke om misbrug rettes henvendelse til rektor, som indkalder den ansatte til en samtale.
Fastholdelsespolitikken på Ringkjøbing Gymnasium
Formålet med en fastholdelsespolitik på Ringkjøbing Gymnasium er, at vi skal komme tæt på den enkelte elev, således skolen fremstår som nærværende for eleven. Formålet er også at sikre, der bliver taget hånd om de elever, der er frafaldstruede, således, at de bliver hjulpet i deres skoleforløb eller vejledes til en anden ungdomsuddannelse. Dette vil foregå i et samarbejde med UU.
Indsatsområder
1) Overgangen fra grundskole til gymnasium.
2) Håndtering af fravær.
3) Faglige støtteforanstaltninger.
4) Sociale støtteforanstaltninger.
- Overgang fra grundskole til gymnasium
Studievejledningen
Studievejledningens primære opgave er at tage sig af elever med særlige behov.
Se mere konkrete beskrivelser nedenfor samt i skolens studievejledningsprofil.
- Vejledning i forbindelse med introkurser og brobygning.
- Oplæg på UU orienteringsmøder.
- Møder med UU.
- Samarbejde med læsevejledere (f.eks. opfølgning på screening).
- Studie- og notatteknik.
- Deltagelse i lærerforsamlinger med drøftelse af elever.
Trivsels- og karaktermøde 2.g og 3.g i samarbejde med teamkoordinatorer og læsevejledere
- Samtaler med elever med særlige behov.
- Samtaler med elever efter lærerforsamlinger.
- Modtagelse af elever, som kommer til skolen efter skolestart.
Lærerteamet
De nye lærerteams sammensættes inden sommerferien.
Lærerteamet har i løbet af grundforløbet særligt fokus på klasserumskultur. Herunder fokuseres der sammen med klassens øvrige lærere på lektielæsning og et godt arbejdsmiljø.
I begyndelsen af skoleåret afholder studievejlederne introduktionssamtaler med samtlige 1.g-elever, og teamet afholder individuelle evalueringssamtaler i forbindelse med studieretningsvalget.
I 2.g afholder teamet evalueringssamtaler i december.
Læsevejlederne
Læsevejlederne laver i løbet af den første tid en læsescreening i alle 1.g klasser.
Læsescreeningen lægges ind i introforløbet.
Læsevejlederne skal sammen med studievejlederne og klassens lærere have fokus på, hvordan man forbereder sig i det enkelte fag. Det betyder, der skal være fokus på en opkvalificering af lektiearbejdet, som bl.a. skal klargøre, hvad skolens forventninger er til eleverne. Denne opkvalificering tænkes udfoldet i et samspil mellem studievejleder, lærerteam og læsevejledere.
- Håndtering af fravær
Det er oplagt, at der kan være en sammenhæng mellem en elevs fravær og risikoen for frafald.
Lærerteamet
Lærerteamet (og klassens lærere) giver studievejlederne og rektor besked om bekymring for elever med fraværsproblemer (fremmøde og skriftlige opgaver). Lærerteamet kan evt. selv tage en kort fraværssamtale med en elev, og efterfølgende give ledelsen besked herom. Samtalen skal anvise støttemuligheder (henvise til studievejlederen) og tydeliggøre konsekvenser ved fortsat fravær.
Studievejlederne
Studievejlederne tager sig af elever, der har særlige behov og som der skal tages særlige hensyn til. Proceduren er sådan, at studievejlederne informerer rektor om særlige forhold vedrørende eleven. Rektor vurderer herefter, hvad der skal gøres. Studievejlederne følger op på de elever, der skal tages hensyn til, mindst én gang om måneden og er i løbende dialog om disse med ledelsen. Studievejlederne mødes regelmæssigt (ca. hver 5-6. uge) med rektor og følger op på fravær og manglende afleveringer. I tilfælde af for stort fravær uden særlige årsager tager studievejlederne en formel samtale med eleverne, hvor det noteres i LUDUS under ”sager” som et forvarsel.
Ledelsen
Ledelsen har sammen med studievejlederne ansvaret for at holde øje med elevens fravær.
Der opereres ikke med faste forsømmelsesprocenter og afgørelser træffes på baggrund af individuel vurdering. Hvis eleven efter samtalen / forvarslet med studievejlederen stadig forsømmer for meget, får eleven en skriftlig advarsel, der gives af rektor.
Hvis ikke fraværet nedbringes, sætter rektor eleven på fuld eksamen – og/eller stopper elevens ret til SU. En elev på fuld eksamen har stadig pligt til at deltage i undervisningen og aflevere skriftlige opgaver. Hvis eleven fortsat har et stort fravær, giver rektor eleven status som selvstuderende og melder dermed eleven ud af gymnasiet.
Skriftligt fravær
Afleveringsproceduren for skriftligt arbejde er
1) Læreren opretter opgaven på Ludus med en afleveringsfrist.
2) Eleverne afleverer opgaven på Ludus – eller fysisk til læreren. Lærer og elever aftaler hvad, der afleveres på Ludus, hvis hele eller dele af opgaven afleveres på papir.
3) Aflevering af opgaven registreres af lærerne på Ludus.
4) Hvis eleven afleverer en opgave der ikke lever op til de faglige krav til en opgave (kvantitet og kvalitet), betragtes opgaven som ikke afleveret,
6) Rektor kan i særlige tilfælde godskrive skriftligt fravær.
7) Hvis elevens forsømmelse samlet eller i enkelte fag bliver for stort iværksættes samme procedure som ved fravær til timerne.
8) Vedr. snyd med skriftlige opgaver henvises til skolens Studie- og ordensregler.
- Faglige støtteforanstaltninger
Studievejledningen
Studievejlederne afholder timer i studie- og notatteknik samt mindset. Her samarbejdes med lærerteamene.
Læsevejlederne
Læsevejlederne tilbyder vejledning og kurser til elever, der har læse- eller skrivevanskeligheder. Tilbuddet om støtte gives på baggrund af en individuel test af læseskrivefærdigheder.
Alle 1. års klasser screenes i løbet af de første uger. Her testes stavning, ordforståelse og læsehastighed. Alle resultater vurderes af læsevejlederne, som efterfølgende vil tilbyde støtte til elever med særlige behov.
Læsevejlederne giver individuel og gruppebaseret vejledning i
- hurtiglæsning og faglig læsning
- vejledning i brug af IT-rygsæk og læse-skriveprogrammer
- stavning og tegnsætning
- træning i skriveteknikker, opgaveskrivning
- tilrettelæggelse af større skriftlige opgaver
Læsevejlederne tilbyder endvidere kurser til elever, der ikke har egentlige læseskriveproblemer, men gerne vil forbedre deres læse-skriveteknikker eller have hjælp til at få overblik over deres hjemmearbejde – både i form af skriftlige opgaver og læselektier.
Læsevejlederne har kontakt til de enkelte lærere vedr. elever med læsevanskeligheder.
Lektiecafé
Der etableres hurtigt efter skolestart lektiecafeer i forskellige fag.
- Sociale støtteforanstaltninger
Studievejledningen
Studievejlederne har synlige kontortider.
Studievejlederne fører samtaler med elever, der ikke trives psykisk/socialt eller har en diagnose samt med elever med særlige sociale vanskeligheder.
Studievejlederne kan henvise til psykolog, mentor eller anden specialiseret hjælp.
Evaluering af fastholdelsespolitikken
Når en elev går ud eller skifter uddannelse, orienterer studievejledningen ledelsen og lærerteamet om årsagen hertil.
Fastholdelsespolitikken evalueres hvert år lige før eksamensperioden af ledelsen, som inddrager studievejledningen og kommentarer fra lærerne.
