Et gymnasium med traditioner

I tiden efter 1740 måtte unge mennesker fra Ringkøbingegnen rejse langt, hvis de ville have undervisning ud over grundskolen, idet Ringkøbing latinskole blev nedlagt det år efter at have eksisteret siden reformationen. Først i 1979 blev det igen muligt at få en gymnasial uddannelse i Ringkøbing, da staten opgav kravet om, at et gymnasium skulle have en vis størrelse. Det år startede der en del nye gymnasier rundt om i landet. I Ringkøbing hele to: Det kristne Gymnasium og Ringkjøbing Gymnasium.

Og det gik stærkt med at komme igang. Amtsrådet vedtog det nye gymnasium i marts måned, rektor Jack Würtz blev ansat i maj, og mandag den 13. august 1979 startede undervisningen i lånte lokaler på Alkjærskolen. Der var fire klasser (to sproglige og to matematiske), syv fastansatte lærere, trange forhold, men en udpræget pionerånd. Ingen af de nye elever havde søgt om at komme på Ringkjøbing Gymnasium, der jo slet ikke eksisterede på ansøgningstidspunktet, og selv om der måske nok var lidt nervøsitet ved alt det nye, var der også en udpræget glæde ved at være med til at bygge noget op.

Omtrent samtidig med skolestarten begyndte arkitekt Flemming Bay-Jørgensen at tegne det nye gymnasium. I maj 1980 blev det første spadestik taget, og i august 1981 var man klar til at tage bygningerne i brug. Ved den officielle indvielse den 9. oktober 1981 udtalte den daværende amtsborgmester de manende ord: “Nu må I ikke indføre den sorte skole igen.”

Da gymnasiet flyttede ind i egne bygninger, begyndte hverdagen på gymnasiet. Den er præget af det, man senere har lært at kalde gymnasiets kerneydelse, dvs. undervisning. Ved siden af denne begyndte det stadig nye gymnasium dog at opbygge nogle traditioner og egne institutioner.

Allerede i 1984 blev der taget initiativ til at danne en støtteforening, “Ringkjøbing Gymnasiums Venner”. Initiativtagerne havde rod i de folkelige bevægelser og ønskede at overføre de positive erfaringer fra disse til det nye gymnasium. Støtteforeningen har gennem alle årene været en markant medspiller på gymnasiet.

Også i 1984 startede traditionen med at opføre musicals med den meget roste opsæt-ning af Goethes Faust. Siden har der været en musical hvert eneste år, og de er blevet til i et tæt samarbejde mellem lærere og elever. Af markante opsætninger kan nævnes “Jesus Christ Superstar” fra 1990 og “Sound of Music” fra 1998.

Oprindelsen til Lanciersfesten fortaber sig lidt i det uvisse. Det startede ret beskedent i 1980’erne og har efterhånden udviklet sig til en meget stor fest, hvor 3.g’erne optræder i elegante rober, mens 1. og 2.g’erne er mere fantasifuldt klædt. Også forældrene danser lanciers, et initiativ der er taget af Støtteforeningen.

Da man byggede det nye gymnasium, havde man ikke tænkt så meget på det nye fænomen edb. Men det kom man til. I 1982 blev der købt tre styk edb-anlæg af mærket Regnecentralen, og i 1984 kom det første edb-kursus for alle lærere. Det blev udbygget med et 40 timers kursus, så lærerne var godt klædt på til at give eleverne et 30 timers kursus. Siden er edb blevet en helt naturlig og uundværlig del af undervisningen, og det er i dag lidt mærkeligt at tænke på, at de første forsøg med brug af edb til skriftlig eksamen kom så sent som i 1994.

I 1989 fyldte gymnasiet 10 år. Det blev fejret med et kæmpe arrangement, hvor gæsterne fortrinsvis var skolens naboer. De blev undervist, underholdt og beværtet i stor stil.

I 1989 kom der en reform, hvor det gamle grengymnasium blev afløst af et valgfagsgymnasium. Det var en fremtidssikret reform, der mentes at kunne holde i rigtig mange år.

Kontakten til de gamle elever blev i 1991 sat i system med dannelsen af “Foreningen for gamle elever på Ringkjøbing Gymnasium”. Denne forening afholder en årlig fest for gamle elever og deres lærere den første lørdag i efterårsferien (uge 42).

Siden gymnasiets start har der været studierejser til både ind- og udland. I 1992 blev dette udbygget og suppleret med elevudveksling med et gymnasium i Italien. Senere blev der udvekslet med bl.a. Holland, Tyskland og Canada.

På det pædagogiske område skete der en del i løbet af 1990’erne. Blandt andet blev der oprettet nogle forsøgsklasser, én med centrum i “ansvar for egen læring” (AFEL) og én naturvidenskabelig klasse i samarbejde med vindmøllefabrikken Vestas.

Amtet tog i 1999 et vigtigt initiativ på edb-fronten, idet alle lærere blev udstyret med en bærbar pc med pligt til at anvende den i undervisningen. Det gav anledning til udtrykket “bærbare lærere”.

At Ringkøbing ikke er hele verden, oplevede gymnasiet også. I 1994 startede et bosnisk gymnasium på skolen. Eleverne blev undervist om eftermiddagen efter de regler, der gjaldt i Bosnien. Det bosniske gymnasium eksisterer ikke længere, for efterhånden begyndte de bosniske unge på Ringkjøbing Gymnasium på lige vilkår med de danske elever.

I 2004 fejrede Ringkjøbing Gymnasium sit 25 års jubilæum med deltagelse af over 1100 tidligere elever, dvs. omkring halvdelen af de elever, der er dimitteret fra skolen. I jubilæumsåret startede generationsskiftet på gymnasiet. Rektor Würtz og to af lærerne fra “førsteholdet” gik på pension, og Tonny Hansen (fra Ikast Gymnasium) overtog rektorjobbet.

I 2005 kom der en større indholdsmæssig reform af gymnasiet, idet det tidligere valggymnasium blev afløst af studieretningsgymnasiet, hvor elevernes valg i langt højere grad er fastlagt fra starten, og det blev sikret, at alle studenter fik fysik, matematik, biologi og kemi på minimum C-niveau og ét af fagene skulle også senere være på B-niveau. Hermed blev de naturvidenskabelige fag styrket i gymnasiet, og studenterne skal fremover ikke supplere så mange fag, når de søger ind på deres videregående uddannelse. Specielt de meget sproglige fra valggymnasiet måtte ofte supplere disse fag efter studentereksamen.

I 2005 afsluttedes også en større om- og tilbygning for 11,5 mio. kr., som Ringkjøbing Amt besluttede inden lukningen af amtet. Der blev bygget en hel ny fløj til med bl.a. fittness rum med mange moderne styrketræningsapparater og en ny multisal med plads til én årgang på 150 elever. Her kan der både arrangeres filmforevisninger, foredrag og idræt. Derudover blev der bygget et nyt fælles forberedelseslokale til lærerne samt et studieområde til naturvidenskab, ligesom kemilokalet blev totalt renoveret.

I august 2006 blev den 40 år gamle 13-skala afløst af den nye karakterskala, der går fra -3 til 12. Det har ikke påvirket skolens gennemsnit i nævneværdigt omfang. Ringkjøbing Gymnasium ligger fortsat særdeles pænt og over landsgennemsnittet for studentereksamen.

Pr. 1. januar 2007 er gymnasiet gået fra at være et amtsgymnasium til at være en statslig selvejende institution, hvor økonomien er baseret på et taksametersystem. Gymnasiet får et par mindre grundtilskud, men størstedelen af økonomien er afhængigt af elevtallet. Helt som handelsskoler og tekniske skoler har fungeret i mange år. Pr. 1. januar 2010 købte gymnasiet så også bygningerne af staten og er nu helt selvstændig. Bygningerne blev købt til en favorabel pris, der sikrer driften i mange år fremover. Der er jo tale om velholdte bygninger. Der følger et nyt bygningstaksameter med til at finansiere de kreditforeningslån, som gymnasiet har optaget.

Fra 2005 steg elevtallet, idet gymnasiet gik fra at have 4 klasser pr årgang - typisk ca. 100 nye 1g elever pr år og knap 300 elever i alt - til at få 130-150 elever pr årgang og 5-6 nye klasser pr år. Det samlede elevtal for 2012/2013 var således på 425, som var det største i skolens historie. Det er siden faldet en del igen, så skolens samlede elevtal for skoleåret 2019/2020 vil være på 310 elever. Der starterede 103 nye elever til august 2018 og 98 i august 2019 Vi er dermed igen et fire-spors gymnasium, som gymnasiet oprindeligt også blev bygget til.

Økonomien ser særdeles fin ud, idet vi pr 30.3.2017 indfriede de sidste 2,7 mio. kr, som vi skyldte efter købet af bygningerne for 12 mio. kr i 2007. Gymnasiet er altså nu gældfrit og har en pæn egenkapital på 16 mio. kr. Hvert år i selvejet har givet et overskud. Vi skal dog spare en hel del i 2017 og de kommende år, hvor der er meldt konstante besparelser ud på ca. 2-3 % pr år – svarende til ca. 700 tkr pr år. Der er i skoleåret 2019/2020 34 lærere i alt på gymnasiet – 11 mindre end i rekordåret 2012/2013. Generationsskiftet er fortsat, og der er i dag mange yngre lærere på skolen. Der er således ansat 30 nye lærere de sidste 14 år.

Der er blevet bygget til i to omgange. I sommeren 2011 blev 1g´ernes pauseområde udvidet med 140 m2, og i sommeren 2012 var det den anden side af hovedindgangen, hvor to faglokaler i biologi og fysik blev udvidet med 150 m2 og nye moderne inventar til at lave øvelser. Også fællesarealet har skiftet udseende, idet de gamle, runde borde er afløst af nye almindelige borde for at få plads til de mange nye elever.