Sprog, kultur og samfund

Engelsk - Fransk - Spansk - Tysk - Samfundsfag

 

"Tre sprog – én verden – Med engelsk og to andre fremmedsprog bliver du sprogligt stærk og kulturelt nysgerrig. For dig, der vil rejse ud, møde verden og forstå den."

Du kan vælge mellem to overordnede studieretninger: Sprog og samfund eller Supersproglig. Fælles for begge studieretninger er, at du bliver dygtig til at analysere aktuelle emner og problemstillinger i et internationalt perspektiv. Samtidig udvikler du stærke kreative og kommunikative kompetencer i flere sprog, som gør dig værdifuld på det fremtidige arbejdsmarked.   

Sprog og samfund  

Engelsk – Tysk – Samfundsfag   

I denne studieretning mødes engelsk, tysk og samfundsfag. Du får mulighed for at bruge din viden fra samfundsfag til at forstå tekster, medier og problemstillinger i engelsk og tysk – og omvendt. Kombinationen giver dig et stærkt grundlag for at arbejde med sproglige, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge på tværs.  

 

Engelsk

I engelsk bliver du endnu bedre til at bruge sproget – både mundtligt og skriftligt. Du lærer om litteratur, kultur og samfundsforhold i de engelsktalende lande. Vi har særligt fokus på England og USA, men kommer også ind på fx Australien, Indien og Sydafrika. Engelsk er verdens vigtigste sprog – både fordi det er verdenssprog i politik, forskning og erhverv, men også fordi vi møder det overalt i musik, film, medier og litteratur. Med engelsk får du redskaber, som er afgørende i en globaliseret verden.

 

Tysk

Tysk handler om meget mere end grammatik. Du lærer at formulere dig frit og ubesværet på tysk gennem arbejde med film, litteratur, samfundsforhold og historie. Vi dykker ned i emner som ungdomskultur, immigration, Berlin, eventyr og krimier, men også i historiske temaer som nazisme, DDR/BRD, terrorisme og genforeningen. Tysk åbner døre til både kulturforståelse og kommunikation – ikke kun i Tyskland, men også i Østrig og Schweiz.

 

Samfundsfag

I samfundsfag arbejder vi med aktuelle og grundlæggende spørgsmål om samfund, politik og økonomi – både i Danmark og internationalt. Vi diskuterer emner som identitet og sociale medier, velfærd, økonomiske kriser, kulturmøder og terrorisme. Du lærer at analysere ud fra samfundsvidenskabelige teorier og metoder, og du får indblik i, hvordan samfundet hænger sammen – og udvikler sig.

 

Kombinationen

Studieretningen adskiller sig fra den klassiske samfundsfag/engelsk-studieretning ved, at tysk A også er et studieretningsfag. Det giver dig flere muligheder i dit studieretningsprojekt, og samtidig er der ingen skriftlig eksamen i samfundsfag B – hvilket betyder færre afleveringer undervejs.

 

Engelsk, tysk og samfundsfag
Obligatoriske fag
 
1g 2g 3g
Dansk A Dansk A Dansk A
Historie A Historie A Historie A
Idræt C Idræt C Idræt C
Musik /Design- og arkitektur /Billedkunst C Matematik B  
Matematik B Religion C  
Fysik C Biologi C  
  Oldtidskundskab C  
  Kemi C  

 

Studieretningsfag
1g 2g 3g
Engelsk A Engelsk A Engelsk A
Tysk A Tysk A Tysk A
Samfundsfag B Samfundsfag B Samfundsfag B

 

Valgfag
    Note
Naturvidenskabeligt fag B   *C-niveau kan erstattes af A/B-niveau
Frit valg C*   *Ved valg af Latin C kan det naturvidenskabelige fag B erstattes af et andet fag
Frit valg C    

 

Ringkøbing Gymnasiums valgfag på A-, B- og C-niveau
A-niveau B-niveau C-niveau
Engelsk Billedkunst Billedkunst
Fysik Design- og arkitektur Design- og arkitektur
Kemi Biologi Erhvervsøkonomi
Matematik Fysik Filosofi
Tysk Idræt Kemi
  Kemi Latin
  Matematik Musik
  Musik Psykologi
  Samfundsfag  

 

 

Supersproglig  

Engelsk – Fransk – Spansk – Tysk  

I den sproglige studieretning kombinerer du engelsk med to andre fremmedsprog. Det giver dig en stærk baggrund for at begå dig i en global verden og et dybt indblik i kultur og historie i en række af vores europæiske nabolande – og langt ud over Europa.  

Undervisningen giver dig både sproglige færdigheder og kulturel forståelse, som du kan bruge, når vi tager på studierejser eller udveksling. Du lærer ikke bare sproget – du lærer at forstå verden gennem sproget.

 

Fransk

Fransk er det næststørste sprog i Europa og officielt sprog i store dele af verden – fra Afrika til Canada. I undervisningen arbejder vi med litteratur, nyhedstekster, film, sange og kultur. Du bliver i stand til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og får en dybere forståelse af de fransktalende landes historie, kultur og samfund.

 

Spansk

Spansk er meget mere end et sprog – det tales af knap 600 millioner mennesker og forbinder Europa, Latinamerika og USA.  
Du lærer at kommunikere frit og sikkert på spansk gennem arbejde med musik, film, kunst og aktuelle samfundsforhold.  
Vi dykker ned i emner som Frida Kahlos farverige kunst, mexicanske traditioner i filmen Coco, den spanske borgerkrig, klimaforandringer og unges kamp mod arbejdsløshed og politisk korruption i Spanien.  
Spansk åbner døre til nye perspektiver og kulturforståelse på tværs af tre kontinenter og giver dig et sprog, der bruges og udvikles i hele den spansktalende verden.

 

Tysk

Tysk er stadig et af de vigtigste sprog i Europa – både politisk, kulturelt og økonomisk. Du lærer at formulere dig frit gennem film, litteratur og aktuelle emner som ungdomskulturer, immigration eller Berlin som kulturmetropol. Historiske emner som nazisme, DDR og genforeningen er også en del af undervisningen, og vi inddrager både Østrig og Schweiz.

 

Kombinationen

Ved at kombinere tre sprog får du en unik mulighed for at arbejde på tværs af kultur, historie og samfund. Du opnår solide sproglige færdigheder, der kan bruges i uddannelse, karriere og internationale sammenhænge – og du får en indsigt, der gør dig til en ægte verdensborger.

 

Engelsk, fransk/spansk og tysk
Obligatoriske fag
 
1g 2g 3g
Dansk A Dansk A Dansk A
Historie A Historie A Historie A
Idræt C Idræt C Idræt C
Musik /Design- og arkitektur /Billedkunst C Religion C  
Matematik C Bilogi C  
Fysik C Oldtidskundskab C  
  Kemi C  

 

Studieretningsfag
1g 2g 3g
Engelsk A Engelsk A Engelsk A
Fransk A / Spansk A Fransk A / Spansk A Fransk A / Spansk A
Tysk B Tysk B  

 

Valgfag
    Note
Frit valg A eller B   *C-niveau kan erstattes af A/B-niveau
Frit valg B    
Frit valg C    

 

Ringkøbing Gymnasiums valgfag på A-, B- og C-niveau
A-niveau B-niveau C-niveau
Engelsk Billedkunst Billedkunst
Fysik Design- og arkitektur Design- og arkitektur
Kemi Biologi Erhvervsøkonomi
Matematik Fysik Filosofi
Tysk Idræt Kemi
  Kemi Latin
  Matematik Musik
  Musik Psykologi
  Samfundsfag  

 

 

Engelsk, fransk og spansk
Obligatoriske fag
 
1g 2g 3g
Dansk A Dansk A Dansk A
Historie A Historie A Historie A
Idræt C Idræt C Idræt C
Musik /Design- og arkitektur /Billedkunst C Religion C  
Matematik C Bilogi C  
Fysik C Oldtidskundskab C  
  Kemi C  

 

Studieretningsfag
1g 2g 3g
Engelsk A Engelsk A Engelsk A
Fransk A  Fransk A Fransk A
Spansk A Spansk A Spansk A

 

Valgfag
    Note
Frit valg B   *C-niveau kan erstattes af A/B-niveau
Frit valg C    

 

Ringkøbing Gymnasiums valgfag på A-, B- og C-niveau
A-niveau B-niveau C-niveau
Engelsk Billedkunst Billedkunst
Fysik Design- og arkitektur Design- og arkitektur
Kemi Biologi Erhvervsøkonomi
Matematik Fysik Filosofi
Tysk Idræt Kemi
  Kemi Latin
  Matematik Musik
  Musik Psykologi
  Samfundsfag  

 

FacebookInstagramYoutube